Om

At tegne og male har altid været et personligt erkendelsesprojekt for mig. Mit eget kunstneriske arbejde har aldrig skulle noget andet end dette. Jeg har altid boet i naturen - også når jeg ikke gjorde det. Som da jeg voksede op i Jylland, på vestegnen eller mit barndoms lykkeland i den norske skærgård. Eller da jeg som ung boede i København og gik på Kunstakademiet og efterfølgende flyttede til Lolland. 

Naturens lyde, former og farver har altid fulgt mig, uanset hvor lidt eller hvor meget der var af den. I mine værker blander naturens stemninger sig med mine børns kroppe. Da de kom til, blev de en forlænget del af min natur.

At male og tegne er for mig stadig en erkendelsesform, til at rumme det nære og det enkle. I de små, til de meget store tegninger, tryk og malerier, kommer dette til udtryk.